Ungdomskriminalitet

Ungdomskriminalitet er betegnelsen for kriminalitet begået af børn eller unge under 18 år. Når man taler om ungdomskriminalitet, skelnes der dog ofte mellem kriminalitet begået af 15-17-årige og kriminalitet begået af børn eller unge under 15 år. Det skyldes, at den kriminelle lavalder i Danmark er 15 år, hvilket betyder, at børn under 15 år ikke kan stilles strafferetligt til ansvar for deres handlinger. Politisk har der de seneste år været et øget fokus på forebyggelse af ungdomskriminalitet. Derfor har man fra d. 1. januar 2019 oprettet såkaldte Ungdomskriminalitetsnævn i alle landets politikredse. Ungdomskriminalitetsnævnene har til formål at forebygge ungdomskriminalitet blandt børn og unge i Danmark. Når et ungt menneske begår ungdomskriminalitet, vil sagen derfor ofte også blive behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet.

En ung mellem 15 og 17 år vil i første omgang få behandlet sin sag om ungdomskriminalitet ved domstolene. Dommeren kan herefter vælge også at indstille sagen til Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis det besluttes, at sagen også skal behandles her. Hvis retten mener, at den unge opfylder betingelserne, vil sagen blive forelagt det lokale Ungdomskriminalitetsnævn, som vil behandle sagen og træffe en afgørelse.

Ungdomskriminalitet – sagens gang i Ungdomskriminalitetsnævnet
Hvis et barn eller en ung er dømt eller mistænkt for at have begået ungdomskriminalitet, kan sagen henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet af politiet eller retten, efter at der er blevet afsagt dom. Det er første skridt i behandlingen af sagen om ungdomskriminalitet.

Efter at sagen om ungdomskriminalitet er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, vil den unge og den unges forældre blive indkaldt til et nævnsmøde, som bliver holdt senest fire uger efter, at der er afsagt dom i sagen om ungdomskriminalitet. Både den unge og den unges forældre har pligt til at møde op til nævnsmødet i en sag om ungdomskriminalitet. Både den unge og forældrene får besked om, hvor og hvornår mødet afholdes.

Når sagen om ungdomskriminalitet skal for Ungdomskriminalitetsnævnet, bliver der afholdt et møde ved retten i den lokale politikreds. Til mødet er der en repræsentant fra kommunen til stede, som har ansvar for at give en indstilling til sagens afgørelse. Formanden eller næstformanden fra Ungdomskriminalitetsnævnet vil fungere som dommer i sagen. De andre medlemmer udgøres af ansatte i politiet med indsigt i kriminalitetsforebyggende arbejde og kommunalt ansatte med indsigt i sager om social støtte til udsatte børn og unge. Eventuelle forurettede vil ikke være til stede ved mødet men vil få besked om at sagen bliver behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet. Efter at sagen om ungdomskriminalitet er blevet belyst til nævnsmødet, vil nævnsmedlemmerne – og en eventuel børnesagkyndig rådgiver – votere og træffe afgørelse i sagen.

Ungdomskriminalitetsnævnet kan træffe afgørelse om at iværksætte en såkaldt straksreaktion, hvor den unge straks skal bidrage til at genoprette forrettet skade. Derudover kan der træffes afgørelse om iværksættelse af et længerevarende forbedringsforløb.

Når sagen er afgjort og eventuelle foranstaltninger er sat i værk, vil kommunen og ungekriminalforsorgen føre tilsyn med, at den unge efterlever afgørelsen. Der vil også følges op på, hvorvidt afgørelsen eventuelt skal ændres.

Ungdomskriminalitet advokat
I en sag om Ungdomskriminalitet, har den tiltalte nogle særlige rettigheder. Ungdomskriminalitetsnævnet skal nemlig i visse tilfælde tilbyde forældremyndighedsindehaverne og en ung, der er fyldt 12 år, gratis advokatbistand. Det vil sige, at både forældre og den unge over 12 år har krav på en gratis advokat i en sag om ungdomskriminalitet, hvis sagen omhandler:

- gennemførelse af en ungefaglig undersøgelse under ophold på en institution,
  indlæggelse på et sygehus eller benyttelse af et børnehus
- anbringelse uden for hjemmet
- tilbageholdelse i forbindelse med en anbringelse
- kontakt og samvær
- opretholdelse af en anbringelse uden samtykke
- ændring af anbringelsessted

Det er altid en god idé, at både den unge og forældrene lader sig repræsentere af en advokat med erfaring i sager om ungdomskriminalitet. Derudover er det en god idé at vælge en advokat med generel erfaring med sager om børn og unge og stor indsigt i reglerne om tvangsfjernelse. På den måde kan man sikre sig, at barnet eller den unge får det bedst mulige udfald af sagen, og at barnet eller den unges retssikkerhed tilgodeses i en sag om ungdomskriminalitet.

Børneadvokaten har siden sommeren 2019 været optaget på Ungdomskriminalitetsnævnets liste over advokater, der skal varetage sager i Ungdomskriminalitetsnævnet. Børneadvokaten har desuden stor erfaring i sager om børn og unge – en erfaring, der kan drages stor nytte af, når sager om ungdomskriminalitet skal behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet. Er du selv indkaldt til møde i Ungdomskriminalitetsnævnet? Eller står dit barn i en situation, hvor der er behov for en advokat til en sag om ungdomskriminalitet? Så tøv ikke med at kontakte mig, så jeg kan hjælpe dig med din sag.