Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

Tvangsfjernelse Børn over 10 år

Barnets alder har betydning i en sag om tvangsfjernelse. Når barnet i en sag om tvangsfjernelse er over 10 år, har barnet rettigheder, som yngre børn ikke har. Det er ikke altid, at kommunen sørger for at informere barnet eller forældrene om deres rettigheder i sager om tvangsfjernelse. Det kan derfor være en fordel selv at søge information om, hvilke rettigheder børn over 10 år har i en sag om tvangsfjernelse. Desuden kan en advokat hjælpe med at varetage både dine og dit barns rettigheder og sørge for at din side af sagen kommer frem. 

Børn over 10 års rettigheder
Når et barn fylder 10 år, bliver barnet ifølge loven part i egen sag. Hvis man er part i en børnesag betyder det samtidig, at barnet eller den unge opnår en række rettigheder. 

Et barn over 10 år får ret til: 

- gratis advokathjælp til sagen om tvangsfjernelse
- at give sin mening til kende i forhold til tvangsfjernelsen 
- at klage over en afgørelse 

Udover barnet selv er også barnets forældremyndighedsindehavere part i sagen. Hvis en forælder uden forældremyndighed, skal have samvær eller kontakt med barnet under anbringelsen, er denne også part i barnets sag. 

Børn over 15 års rettigheder
Når barnet fylder 15 år, opnår barnet yderligere rettigheder. Når barnet fylder 15 år, har barnet nemlig mulighed for at samtykke til egen anbringelse. Kommunen kan dog, ligesom hvis forældrene ikke samtykker, stadig gennemføre en tvangsfjernelse af den unge, hvis der foreligger grundlag herfor. 

Lad mig hjælpe dig med din sag
Selvom det ofte er spædbørn, der tvangsfjernes akut, ser jeg stadig tvangsfjernelser af ældre børn. Er dit barn over 10 år blevet tvangsfjernet? Eller er du selv blevet tvangsfjernet, og leder du efter en advokat, som kan føre din sag for dig? Så vælg Børneadvokaten. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at du kan komme hjem til dine forældre igen. Jeg har forståelse for, hvor svær en tvangsfjernelse er for hele familien, og jeg vil støtte jer, så godt jeg kan, igennem hele processen. Hvis din sag ikke får medhold, giver jeg ikke op – jeg vil kæmpe til det sidste for jeres familie, og for at I skal være sammen igen. Uanset hvor I bor henne i landet, kan jeg hjælpe jer.

Vidste du?

Når barnet fylder 15 år, har barnet mulighed for at samtykke til egen anbringelse eller anmode om hjemgivelse.

Kontakt mig for mere information

Kan Børneadvokaten hjælpe dig med advokatbistand?