Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

Tvangsadoption indledning af sagen

Inden man når til en tvangsadoption, har der ofte været en lang forudgående proces med flere forskellige aktører involveret. Børnesagen udvikler sig langsomt, og der er flere vigtige trin undervejs – trin som skal følges, før en tvangsadoption overhovedet kan komme på tale. 

Sagen starter i kommunen 
En sag om tvangsadoption vil typisk starte som en almindelig børnesag i kommunen. Kommunen bliver af en eller anden grund opmærksom på barnet. Det kan være der er kommet en underretning fra for eksempel skolen eller børnehave, som har gjort, at kommunen begynder at kigge nærmere på familien og barnet. 

Den børnefaglige undersøgelse 
Det første som kommunen typisk vil gøre er at indlede en såkaldt børnefaglig undersøgelse. Den børnefaglige undersøgelse har til formål at afdække problemer og ressourcer hos barnet, familien og netværket. Den børnefaglige undersøgelse vil have en faglig vurdering, som peger på, hvordan der skal sættes ind i forhold til at hjælpe familien. I en sag om tvangsadoption, skal den børnefaglige undersøgelse have peget på, at barnet vil have bedst af at være anbragt uden for hjemmet. Desuden kan den børnefaglige undersøgelse have rejst tvivl om, hvorvidt barnets forældre har haft tilstrækkelig forældreevne. 

Anbringelsessag
Før sagen bliver til en tvangsadoptionssag, vil der have været en anbringelsessag, hvor barnet har været anbragt uden for hjemmet enten med eller uden forældrenes samtykke. Det er nemlig et lovmæssigt krav, at der er grundlag for at anbringe barnet uden for hjemmet uden forældrenes samtykke, før tvangsadoption kan komme på tale. 

Kommunens overvejelser om adoption 
I lovgivningen står der, at når kommunen træffer afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet, hvor det må antages, at barnet eller den unge vil være anbragt i en længere årrække, skal kommunen overveje, om hensynet til kontinuitet og stabilitet i barnets eller den unges opvækst taler for, at barnet eller den unge i stedet bliver adopteret. 

Det er her sagen risikerer at udvikle sig til en sag om tvangsadoption. Kommunen skal i den forbindelse tage kontakt til barnets forældre og gøre dem opmærksom på deres overvejelser. 

Advokathjælp
Er du blevet kontaktet af kommunen, fordi de har overvejelser om, at dit barn bør adopteres? Så tøv ikke med at kontakte Børneadvokaten i dag. Jeg er en advokat med flere års erfaring inden børnesager, og vil med glæde bistå dig i din sag og hjælpe dig til det bedst mulige udfald. Jeg kan hjælpe dig, uanset hvor i landet, du befinder dig.

Vidste du?

En sag om tvangsadoption vil typisk starte som en almindelig børnesag i kommunen.

Kontakt mig for mere information

Kan Børneadvokaten hjælpe dig med advokatbistand?