Hvad er en tvangsadoption
En tvangsadoption er den mest indgribende foranstaltning, der findes i forhold til børn. Tvangsadoption betyder, at barnet adopteres væk til nogle andre, uden at barnets forældre giver samtykke hertil. Det betyder i praktisk, at barnet vil få nye forældre. Ved en tvangsadoption vil barnet blive fjernet fra sine biologiske forældre permanent.
Hvornår kan et barn blive tvangsadopteret?
Et barn kan kun blive adopteret bort uden forældrenes samtykke, hvis det vurderes, at forældrene hverken nu eller i fremtiden vil blive i stand til at tage vare på barnet.
Det ligger fast, at adoption af et barn skal være til barnets eget bedste. Det gælder uanset om adoptionen sker med eller uden samtykke fra forældrene. Ifølge lovgivningen skal det således sandsynliggøres, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, og at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være til bedste for barnet.
Der er typisk tre forskellige årsager til at man vælger at overveje tvangsadoption:
- sager, hvor barnets forældre er ude af stand til at tage sig af barnet
- sager, hvor barnet har en særlig tilknytning til sine plejeforældre
- mere sjældne tilfælde, hvor væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det
Det er ikke en betingelse for at gennemføre tvangsadoptionen, at anbringelsen i første omgang fandt sted uden forældrenes samtykke. Hvis barnets biologiske forældre i sin tid gav deres samtykke til at barnet blev anbragt uden for hjemmet, skal det vurderes, om anbringelsen, på det tidspunkt hvor tvangsadoptionen overvejes, ville kunne ske uden samtykke. I forhold til spørgsmålet om tvangsadoption, har det dermed ingen indflydelse, hvorvidt man som forælder har givet samtykke til anbringelsen eller ej.
Hvem kan adoptere barnet?
Barnet kan enten blive adopteret af barnets plejeforældre eller af andre godkendte adoptanter. Hvis man overvejer at tvangsadoptere barnet som følge af barnets særlig tilknytning til sine plejeforældre, vil det typisk være plejeforældrene, som man påtænker som adoptanter.
Hvilken hjælp kan jeg få til tvangsadoption?
I sager om tvangsadoption har forældremyndighedsindehavere ret til at få beskikket gratis advokathjælp. Er du havnet midt i en sag, hvor dit barn måske skal tvangsadopteres? Så kontakt Børneadvokaten. Uanset hvor i landet du bor, kan jeg hjælpe dig med din sag om tvangsadoption.
Ring og få en uforpligtende snak om din sag, så kan vi forventningsafstemme i forhold til, hvad dine ønsker til din advokat er.
Vidste du?
En tvangsadoption er den mest indgribende foranstaltning, der findes i forhold til børn.
Kontakt børneadvokaten
Ring til børneadvokaten på tlf: +45 70 70 71 12 for en uforpligtende snak, så giver vi en vurdering af sagen og af dine muligheder. Det koster selvfølgelig ikke noget.
Kontakt os