TVANGSFJERNELSE – HVILKE RETTIGHEDER HAR JEG?
Hvad er en tvangsfjernelse?
Hvis myndighederne fjerner et barn mod forældrenes vilje, er der tale om en tvangsfjernelse. Her sker der således anbringelse af barnet uden for hjemmet uden indhentet samtykke fra forældrene forinden. Beslutningen om tvangsfjernelse træffes af Børne – og Ungeudvalget i den kommune, hvori barnet befinder sig. Tvangsfjernelse er en meget svær og utryg situation for såvel barnet som forældrene, og det kan være svært at navigere i reglerne på området, hvorfor disse søges belyst i det nedenstående.
En tvangsfjernelse adskiller sig fra en frivillig anbringelse, som er kendetegnet ved, at der foreligger et samtykke til anbringelsen. Dette samtykke kan enten komme fra en forælder eller fra et barn over 15 år.
Hvornår skal der ske tvangsfjernelse?
Når myndighederne vælger at tvangsfjerne et barn, sker dette med et formål om at undgå, at barnet skal lide overlast. Beslutningen om tvangsfjernelse vil således blive truffet, hvis der foreligger en åbenlys risiko for, at et barns sundhed eller udvikling vil lide alvorlig skade ved at opholde sig hos dets forældre. Denne risiko vil eksempelvis kunne foreligge, hvis barnet ikke få tilstrækkelig omsorg, hvis barnet udsættes for vold eller andre alvorlige overgreb, eller hvis én eller begge forældre har misbrugsproblemer eller kriminel adfærd.
Det skal nævnes, at tvangsfjernelse kun skal ske, når det findes nødvendigt. En tvangsfjernelse skal altid være den sidste udvej, da det er en enormt indgribende foranstaltning. Dette betyder derfor, at den pågældende kommune skal have undersøgt alle andre hjælpeforanstaltninger for familien, inden at beslutningen om tvangsfjernelse træffes.
Hvor længe varer en tvangsfjernelse?
En tvangsfjernelse sker som udgangspunkt midlertidigt. En tvangsfjernelse sker således ikke med henblik på, at barnet aldrig skal hjemgives til sine forældre igen. Tvangsfjernelsen tidsmæssige udstrækning kan dog variere fra sag til sag, og afhænger af de konkrete omstændigheder. Det skal hertil nævnes, at man altid har mulighed for at anmode om hjemgivelse af barnet, såfremt forholdene, der begrunder tvangsfjernelsen, har ændret sig signifikant.
Når der træffes afgørelse om tvangsfjernelse, skal der tillige træffes afgørelse om tidspunktet for sagens genbehandling. Denne genbehandlingsfrist varierer fra sag til sag, men vil ofte være på omkring 1 – 3 år alt efter sagens karakter.
Undtagelsesvist kan der foreligge det, der betegnes som videreført anbringelse, hvor man ikke fastsætter en genbehandlingsfrist. I disse tilfælde er tvangsfjernelsen således på ubestemt tid, og man kan kun genbehandle sagen, såfremt det grundet væsentlige forandringer findes nødvendigt for at sikre barnets fortsatte tryghed. Dette vil dog ikke være aktuelt, hvis der er tale om en førstegangs tvangsfjernelse.
Hvad skal jeg gøre, hvis mit barn er blevet tvangsfjernet?
Det kan være svært at bevare overblikket og tænke rationelt, hvis der er risiko for, at man får tvangsfjernet sit barn. Når et barn bliver tvangsfjernet, har man som forælder ret til gratis advokathjælp fra en advokat, som man selv har mulighed for at vælge. Det er derfor særdeles anbefalelsesværdigt at tage kontakt til en advokat, som kan hjælpe dig med både at forstå reglerne for tvangsfjernelse og sikre, at disse bliver overholdt undervejs i forløbet.